En havetrampolin kan være sjov og underholdende for hele familien. Men for at sikre, at trampolinen holder i mange år og samtidig forbliver sikker at bruge, er det vigtigt at udføre regelmæssig vedligeholdelse.
I denne guide får du viden om, hvordan du bedst passer på din trampolin, så den forbliver sikker og god at komme på i mange år frem.
Rengør din trampolin
For at din trampolin kan holde så længe som muligt, er det vigtigt at holde den ren. Start med at fjerne blade, grene og andet snavs fra springmåtten.
Brug evt. en blød børste eller karklud med lunkent vand og mild sæbe til at rengøre måtten og rammen.
Undgå at bruge børster der kan skade trampolinen, det samme gælder med stærke kemikalier.
Regelmæssig rengøring af trampolinen forhindrer snavs og pollen, som kan gøre trampolin beskidt, glat og forringet.
TIP: Overvej at købe et trampolincover, så du kan beskytte trampolinens springmåtte mod skidt og sol.
Tjek rammen og fjedrene
Det er vigtigt at holde øje med trampolinens ramme og fjedre, da det er hele trampolinens fundament.
Hvis din trampolin står ude året rundt, bliver den udsat for al slags vejr, hvorfor det er vigtigt at tjekke for rust. Hvis du finder rust, kan du fjerne det forsigtigt med en stålbørste og derefter behandle rammen med en rustbeskyttede maling.
Derudover skal fjedrene også tjekkes regelmæssigt for at sikre, at de stadig er spændte og ikke beskadigede. Hvis en fjeder er ødelagt eller overstrakt, bør den udskiftes.
Tjek trampolinens springmåtte
Springmåtten er trampolinens afgørende element i sidste ende, hvorfor det er vigtigt at sikre, at den er i god stand. Tjek springmåtten for huller, slid eller andre tegn på skader.
Over tid kan måtten miste sin elasticitet, hvilken gør trampolinen mindre sjov at hoppe på og muligvis farlig. Hvis du opdager alvorlige skader eller slitage, bør du overveje at udskifte måtten.
Hvis du har købt en alt for billig trampolin, så bør du måske overveje at købe en ny. Vi anbefaler altid at købe en kvalitetstrampolin, da det er en god og langsigtet investering.
De billigste trampoliner går hurtigere i stykker, og skal du ud at købe flere trampoliner over årene, havde det i sidste ende måske været billigere at købe en god BERG Trampolin i høj kvalitet. Her på siden finder du gode tilbud på bl.a. BERG trampoliner.
Vedligeholdelse af sikkerhedsnettet
Sikkerhedsnettet er en vigtig del af trampolinens sikkerhed. Den forhindrer børnene i at falde ud over kanten og slå sig. Især hvis du har meget små børn, er der ekstra vigtigt, da der sker tusindvis af trampolinulykker om året.
Tjek sikkerhedsnettet for huller, revner eller løse syninger, og sørg for at det er korrekt monteret. Hvis sikkerhedsnettet viser for mange tegn på slitage, bør det udskiftes.
Til dem der intet sikkerhedsnet har, bør i overveje det, hvis den primært benyttes af små børn.
Beskyt trampolinen mod vind og sol
Vejret har stor indflydelse på din trampolins levetid. For at beskytte den bedst muligt mod solens stærke UV-stråler og dårligt vejr, er det en god idé at investere i et trampolinovertræk.
Et trampolin overtræk beskytter ikke kun mod solen, men også mod regn, sne og frost, der kan give rust og andre skader.
Hvis du bor i et meget blæsende område, kan det være en god idé at sikre trampolinen med jordspyd, så den ikke blæser væk. Hvis du har købt en nedgravet trampolin, er du bedre sikret.
Gode råd til vedligeholdelse
Et par hurtige og gode råd til at holde din trampolin i topform og undgå reparationer, er det en god idé at følge disse vedligeholdelsesrutiner.
- Rengør løbende trampolinen
- Dæk trampolinen til med et cover, når den ikke bruges
- Stram løbende skruer og bolte på rammen
- Overvej at tage trampolinen indendørs i vintermånederne
- Udskift slidte eller beskadiget dele