Skip to content

Vaskemaskine tilbud

Vaskemaskinen er og bliver én af de mest eftertragtede hårde hvidevarer i hjemmet, og grundet den store efterspørgsel er priserne skruet godt i bund, således du sagtens kan finde billige vaskemaskiner.

Vaskemaskiner gør en omstændig og tidskrævende byrde, som gør tøjvask nemmere at komme igennem, men derudover slipper du for at skulle dele vaskemaskine og vasketider med andre.

Der findes i dag mange forskellige billige vaskemaskiner med hver deres funktioner og æstetiske kvaliteter. Nogle foretrækker en kombi vaske-tørremaskine, mens andre foretrækker topbetjente vaskemaskiner, og nogle tredje foretrækker større vaskemaskiner med plads til ni kg eller mere.

Her på siden vil du blive guidet gennem vaskemaskinens univers og blive klogere på, hvad du skal vælge.

Se forhandlere med tilbud herunder

Find en billig vaskemaskine på tilbud online – sådan ligger de i prisniveau

Internettet byder på et væld af skønne tilbud, og billige vaskemaskiner er ingen undtagelse. Efterspørgslen på gode vaskemaskiner er høj, og af den grund er der stor konkurrence på markedet. For dig som kunde betyder det ganske enkelt, at du både kan finde en god og billig vaskemaskine uden at tømme lommerne. Du finder både de klassiske vaskemaskiner, som kan rumme 7-8 kg tøj, men også de mere moderne kombi vaske-tørremaskiner, hvor du slår to fluer med ét smæk ved både at få vasketøjet vasket og tørret i én og samme maskine samt de topbetjente vaskemaskiner, der er meget populære blandt sommerhus- og kolonihaveejere, fordi de fylder mindre og åbnes oppefra. Uanset hvilken type vaskemaskine du er på udkig efter, kan du med garanti finde et godt online tilbud på en billig vaskemaskine her. Hos Tilbudskongen er du i trygge hænder i din søgen efter en billig vaskemaskine i høj kvalitet. Vi sørger dagligt for at opdatere priser og vaskemaskine tilbud her på siden, således du altid kan finde populære vaskemaskiner fra førende brands til gode priser – nemt og enkelt.

mand sælger vaskemaskine

Hvorfor vælge en kombi vaske-tørremaskine?

Den moderne kombi vaske-tørremaskine gjorde for alvor sit indtog i de danske bryggerser for nogle år siden, og det er ikke uden grund. I den populære kombi vaske-tørremaskine kan du nemlig vaske og tørre dit tøj i én omgang, og du sparer altså ikke kun tid, men også plads. Du slipper nemlig for at have to maskiner stående i bryggerset eller på badeværelset. En kombi vaske-tørremaskine er altså perfekt til dig, der bor i en mindre lejlighed eller blot har begrænset plads på badeværelset eller i bryggerset. Du sparer dog ikke bare plads, men også tid, idet du ikke skal flytte vasketøjet fra vaskemaskinen og over i tørretumbleren løbende.

På samme måde skal du heller ikke længere vente på at flytte det, da en kombineret vaskemaskine og tørretumbler automatisk tørrer tøjet, når vasken er færdig. Nu tænker du måske ”Men hvad hvis jeg ikke ønsker at tørre tøjet i maskinen efterfølgende?”. I så fald findes der modeller, hvor vaske- og tørrefunktionen kan anvendes separat, således du selv styrer, hvordan tøjet skal vaskes og tørres. Andre modeller har ovenikøbet dampfunktion og en app, hvormed du kan styre din tøjvask fra sofaen. Nemmere bliver det vist ikke. Umiddelbart tænker man, at det må have betydning for prisen, men det behøves det faktisk ikke. Der findes nemlig også vaskemaskine tilbud på billige vaskemaskiner, som er en kombination af vask og tørre.

Hvorfor vælge en topbetjent (og billig) vaskemaskine?

Den topbetjente vaskemaskine er en klassiker for nogle og et helt nyt aggregat for andre, som er vant til en standard vaskemaskine med den runde åbning foran. Den topbetjente vaskemaskine er en lille vaskemaskine, som er smallere end standard vaskemaskinerne, hvilket gør den særdeles anvendelig, hvis du bor i en lejlighed eller har et sommerhus- eller kolonihavehus, hvor det indimellem kan knibe med pladsen. Derudover gør den topbetjente vaskemaskine sig også bemærket ved, at den ikke har en låge foran, men derimod øverst, således du heller ikke skal bruge ekstra plads til at åbne og lukke i. Denne lille vaskemaskine, som blandt andet Electrolux og Whirlpool producerer, er utroligt let at fylde tøj i, da du skal gøre det oppefra, hvilket i høj grad tiltaler ældre eller folk, som af den ene eller anden grund har problemer med at bukke sig ned. Her på siden finder du også vaskemaskine tilbud på topbetjente vaskemaskiner til gode priser, således du nemt og hurtigt kan få fingrene i en smart og lille vaskemaskine, som passer ind i stort set alle hjem.

billige vaskemaskiner

Hvorfor vælge en standard vaskemaskine på tilbud?

Når vi taler om standard vaskemaskiner, taler vi om den klassiske vaskemaskine, som åbnes foran, og som lukkes op og ud i rummet. Man kan også kalde den for en frontbetjent vaskemaskine. Det er den mest almindelige vaskemaskine i de danske husstande og også én af de billigste vaskemaskiner, naturligvis afhængigt af, hvilke funktioner og hvor stor kapacitet du ønsker. De varierer i kapacitet, og du finder alt fra syv kg vaskemaskiner til vaskemaskiner fra blandt andet Samsung og Electrolux, som kan rumme op til 13 kg. Derudover findes de i mere eller mindre miljøvenlige versioner og med forskellige funktioner og detaljer. Standard vaskemaskinen optager meget plads, især i små lejligheder samt sommerhuse eller kolonihavehuse. Derfor er det måske ikke den optimale løsning, hvis du bor i en mindre bolig. Her bør du i stedet kigge nærmere på den topbetjente vaskemaskine. Ikke desto mindre kan man ikke løbe fra, at de frontbetjente vaskemaskiner generelt har større kapacitet, hvilket i høj grad tiltaler børnefamilier, som står med flere kilo vasketøj hver uge. Derudover kan den nemt installeres som vaskesøjle i kombination med en tørretumbler eller for den sags skyld omdannes til en integreret vaskemaskine, hvor fronten matcher resten af badeværelset eller bryggersets interiør. Find en billig vaskemaskine her på siden, hvor vi løbende opdaterer med sidste nye vaskemaskine tilbud.

topbetjent vaskemaskine tilbud

4 overvejelser, inden du køber vaskemaskine – find en billig vaskemaskine her på siden

Noget af de første, som mange kigger på, er prisen, når de er på udkig efter nye hårde hvidevarer, herunder naturligvis også vaskemaskinen. Det kan vi godt forstå, for vaskemaskinen og andre hårde hvidevarer er og bliver en dyr pengepost. Ikke desto mindre er der mange andre faktorer end prisen, som også bør være med til at afgøre, hvilken vaskemaskine du skal have. Her på siden giver vi dig mulighed for at finde den absolut bedste vaskemaskine, som både passer til dine behov, men selvfølgelig også din pengepung. Det er nemlig ikke nødvendigt at tømme lommerne for at få fingrene i billige vaskemaskiner i høj kvalitet. Tværtimod. Hos Tilbudskongen opdaterer vi dagligt vores side, således du kan få fat i kvalitetsvaskemaskiner fra populære og anerkendte mærker som Bosch, Siemens, AEG, Asko, Miele, Grundig og Electrolux. Prisen skal ikke være altafgørende, så derfor kommer her fire overvejelser, du bør gøre dig, før du lader dig fange af de mange vaskemaskine tilbud her på siden.

Energiforbrug

Ligesom med mange andre hårde hvidevarer er også vaskemaskinerne inddelt i energiklasser. Typisk finder du dem i energiklasserne A+ og A++, og jo flere +’er vaskemaskinen er udstyret med, jo lavere et energiforbrug har den. Det er en rigtig god idé at have energiforbruget for øje, eftersom det fortæller meget om, hvor mange penge du kan spare på elregningen. Uanset om du vasker meget eller lidt tøj, bør du gå efter en vaskemaskine med lavt energiforbrug, da der kan være flere hundrede kroner at spare om året i el og vand. Selvom priserne på energivenlige vaskemaskiner er højere, vil du kunne se en forskel på el- og vandregningen. Hvor stor denne forskel er, afhænger naturligvis af, hvor meget og hvor ofte du vasker. Hos Tilbudskongen finder du også et stort udvalg af gode vaskemaskine tilbud til sublime priser, og du kan derfor sagtens få fingrene i en energivenlig og billig vaskemaskine på én og samme tid her på siden.

Centrifugering

En vaskemaskines centrifugeringsevne har både betydning for prisen, men også det efterfølgende tidsforbrug i tørretumbleren. Du skal helst op over 1.400 omdrejninger i minuttet for at opnå en ordentlig centrifugering, men højere centrifugeringshastighed kræver også en bedre konstruktion og motor, hvilket hæver prisen en smule. Helt konkret er centrifugering omdrejningstallet, og jo højere et omdrejningstal en maskine har, jo bedre er den til at presse de sidste dråber vand ud af tøjet. Langt de fleste vaskemaskiner giver dig dog mulighed for at regulere centrifugeringshastigheden, således du også kan tilpasse hastigheden forskellige typer vaske som uld og finvask. Find et vaskemaskine tilbud på en vaskemaskine med en centrifugeringsevne tilpasset dine behov her på siden.

Støjniveau

Støjniveauet på din kommende vaskemaskine kan have stor betydning, især hvis den skal stå i et rum eller tæt på et rum, hvor du opholder dig meget. En god tommelfingerregel er, jo mindre plads du har, desto mere støjfølsom bliver du. Skal du altså have en vaskemaskine i en lille lejlighed, bør du have vaskemaskinens støjniveau for øje. En almindelig samtale ligger på 60 dB, og ønsker du vaskemaskiner med lavt støjniveau, bør du gå efter lydsvage modeller fra blandt andet Siemens, Miele og Asko.

Programmer og funktioner

En anden ting, du bør have øje, er, hvor mange programmer de forskellige vaskemaskiner tilbyder. Når alt kommer til alt, kan de fleste af os nøjes med fire programmer til daglig vask, men det er stadig rart at kunne finde specifikke programmer til uld, finvask af skjorter og silke, kogevask ved +90 grader, allergivenlig vask, ECO-venlig vask og meget, meget mere. På samme måde er det også fornuftigt at have specialfunktioner som dampfunktion, timer, tromlerensningsprogram, autodosering af vaskemiddel, automatisk vandregulering og aquastop, således du får en vaskemaskine, som lever op til dine behov. En vaskemaskine med mange specialfunktioner er almindeligvis dyrere, men ved at holde øje her på siden kan du være heldig at få fingrene i en billig vaskemaskine med rigtig god besparelse.

sætter en vask igang

Sikr dig det bedste vaskemaskine tilbud med disse populære mærker

Der findes et bredt udvalg af vaskemaskiner fra forskellige mærker – nogle mere kendte end andre. Det behøver dog ikke nødvendigvis have udfald på hverken kvaliteten eller prisen. Tværtimod. Nedenfor finder du en liste over mærker (rækkefølgen er vilkårlig), som har markeret sig inden for udvikling og produktion af driftsdygtige vaskemaskiner til husstande i hele verden (ja, også Danmark).

  • Bosch vaskemaskiner
  • Siemens vaskemaskiner
  • AEG vaskemaskiner
  • Asko vaskemaskiner
  • Miele vaskemaskiner
  • Grundig vaskemaskiner
  • Electrolux vaskemaskiner

Er der sammenhæng mellem pris og kvalitet?

Du finder vaskemaskiner i prislejer fra 2.000 kr. til 20.000 kr., og det kan indimellem være svært at vurdere, hvor mange penge man reelt bør punge ud, når nu prisen på vaskemaskine tilbud varierer så meget. En god tommelfingerregel lyder, at en billig vaskemaskine ofte bliver dyrere på den lange bane. Det tager blandt andet udgangspunkt i maskinens el- og vandforbrug, som ofte er højere ved billige vaskemaskiner. Hovedreglen er derfor, at pris og kvalitet typisk følges ad. Ikke desto mindre må du heller ikke glemme, at specialfunktioner ofte hæver prisen gevaldigt lige såvel som en integreret vaskemaskine også kan være dyrere. Overvej af disse grunde nøje, hvad dit behov er, før du kaster en masse penge efter, hvad du måske tror, der er det bedste vaskemaskine tilbud.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk