Tørretumbler tilbud

En energivenlig tørretumbler kan spare dig for megen bøvl med ophængning af vådt vasketøj. Men hvad skal du kigge efter, når du vælger maskinen? Og hvor kan du finde den billigste tørretumbler på tilbud online?

Vi giver dig svarene her! Du finder både kondenstørretumblere og dem med aftræk.

Find billige tørretumblere her

117.607 anmeldelser (Trustpilot)
1.307 anmeldelser (Trustpilot)
17.718 anmeldelser (Trustpilot)

Skabstørt tøj på rekordtid

Du har nok prøvet at tørre tøjet manuelt efter hver vask. Det kan selvfølgelig lade sig gøre - med enten tørrestativ eller tørresnor. Men det ender med at optage meget tid, som de fleste hellere vil bruge andetsteds. Derfor vælger mange at investere i en solid tørretumbler, der gør det hårde arbejde.

Maskinen kan virke på to forskellige måder. En kondens tørretumbler cirkulerer og afkøler luften, så fugten bliver til vand, der opsamles i en beholder eller lukkes ud via. et afløb. Den mere klassiske model med aftræk suger luft ind udefra, som opvarmes. Luften føres så ud i det fri via aftrækskanalen gennem hjemmets ydermur.

Fordelen ved førstnævnte er, at den kan placeres i alle rum og lejligheder, hvor du ikke kan installere aftræk. Til gengæld afgiver den fugt til omgivelserne, så udluftning er ekstra vigtigt. Aftræk tørrer tøjet hurtigere men det kræver ekstra energi.

Når du køber en ny tørretumbler på tilbud, så overvej energiforbruget. EU´s energimærkning A (det tidligere AAA+) er den bedste, og du kan se det årlige energiforbrug på maskinens energimærke.

Maskinens størrelse og forskellige programmer

Du kan tørre dit tøj via forskellige programmer, som kan være mere eller mindre avancerede. Alfa og omega er selvfølgelig en effektiv tørrefunktion, så tøjet bliver klar til at lægge ind på hylden. Derudover er mange glade for:

  • En dampfunktion som modvirker krøller på tøjet efter vask.
  • En strygetørt-funktion som stopper, når tøjet er let fugtigt.
  • Hurtigtørring.
  • Tørreprogrammer målrettet forskellige tekstiler som for eksempel uld.

Køber du en maskine med reverserende tromle, hænger tøjet mindre fast i siderne. Du får samtidig en mere energivenlig tørretumbler. Flere husstande ønsker også en timer-funktion, så de selv kan vælge start- og stoptidspunkt.

Når det kommer til kapacitet, så gå efter antal personer i hjemmet. Hvis I er en eller to voksne, så rækker 4 kilo. Er der et barn, så skal I helst op på 6 til 7 kilo. Over fem personer kræver 10 til 12 kilo, mens 8 - 9 kilo vil være passende til en gennemsnitlig familie på fire personer.

Snavs kan påvirke funktionaliteten

Det er vigtigt, at du sørger for med jævne mellemrum at rense din tørretumbler. Heldigvis er processen nem og kan klares på blot et par minutter. En god idé er at afstøve fnugfiltret efter hver enkelt vask, så det ikke blokeres over tid. Da vil maskinens evne til at cirkulere luften nemlig forringes markant, og den vil være dårligere til at udnytte energien.

Rens ligeledes mikrofilter med jævne mellemrum hvis du bruger en kondens tørretumbler. En god tommelfingerregel er som minimum ved hver femte vask. Inden du skal tørre tøjet i din tørretumbler, så sørg for at få det centrifugeret grundigt i vaskemaskinen. Pas på med at fylde maskinen helt op - vådt tøjer vejer mere end tørt.

Efterlad altid plads til luft ovenover. Husk at folde tøjet ud, så det ikke ligger sammenkrøllet eller filtret. Så bliver det nemlig ikke rigtig tørt. Sidst men ikke mindst, skal sarte klæder tumbles ved en lavere temperatur. Adskil og sortér tøjet, så uld og akryl for eksempel kommer for sig.

Placering og integration med vaskemaskine

Ingen tørretumbler uden en vaskemaskine fristes man næsten til at sige. Skal du alligevel på onlinemarkedet og have en billig energivenlig tørretumbler, giver det mening at købe en vaskemaskine med, hvis ikke du har en i forvejen. Vi har en særskilt side for vaskemaskiner på tilbud lige nu.

Uanset må du tænke placering af din nye tørretumbler ind i indretningen af enten bryggerset, kælderen, køkkenet eller hvor du nu har din vaskestation derhjemme.

  • Skal tørretumbleren stå ovenpå vaskemaskinen eller ved siden af?
  • Har den aftræk og skal kobles til et hul i ydermuren?
  • Hvilken bredde og dybde har du at gøre godt med?
  • Vil du have den til at stå frit eller indbygget i en form for skabsløsning?

Du kan altid købe dig til hjælp med montering. Det er særligt aktuelt, hvis du skal tørre tøjet med aftræksmetoden.

Hvilke producenter er førende?

I dag findes der mange spillere på markedet. Du finder gode tørretumbler tilbud fra forhandlere af hårde hvidevarer, som sælger køle fryseskabe, opvaskemaskiner, vaskemaskiner og så videre. På Tilbudskongen finder du en særskilt side for både Miele tørretumbler, LG tørretumbler og AEG tørretumbler. Alle sammen store forbrugerfavoritter.

Hvis du går efter den billigste tørretumbler, så er producenter som Whirlpool og Scandomestic en mulighed. I midtersegmentet ligger blandt andet Bosch og Electrolux, som de fleste nok kender. Det er særligt energiforbruget og antallet af specialprogrammer, der afgør en tørretumblers pris og kvalitet.

Kig altid efter, hvilken garanti du får med. Reklamationsretten lyder på to år, men nogle tørretumblere fås med en garanti på tre, fem eller endda ti år. Enten på enkeltdele eller hele maskinen.

Få den bedste tørretumbler billigt

Nu har du fået den nødvendige viden til at købe en billig tørretumbler, der lever op til alle dine behov! Vi samler målrettet markedsføring på tilbud fra store som små online forhandlere af hårde hvidevarer. Det kunne ikke være nemmere for dig at sammenligne afslag i normalprisen og finde det bedste match.

De fleste tørretumblere koster mellem 3.000 og 5.000 kroner. Forhandlerne kan både sælge dem til nedsat pris eller til en procentvis besparelse. Du kan nogle gange spare mellem 500 kroner og op til 1.000 kroner. Mange penge i de flestes husholdningsbudget.

Ofte kan du også finde en vaskemaskine på tilbud, så du kan købe et 2-i-1 sæt. Husk at tjekke de enkelte forhandleres fragtvilkår, prøveperiode og ikke mindst kundeservice. Det er lidt teknisk at installere en tørretumbler, så du får brug for både en god manual og måske også professional assistance over telefon eller chat.