Oppustelig spa tilbud

Nyd sommeren eller vinteren med et dejligt udendørs spabad. Vi har undersøgt markedet og fundet frem til de bedste oppustelige spa tilbud. Herunder får du en oversigt over de bedste spabade til prisen lige nu.

Viser alle 18 resultater

Går du med en lille drøm om et udendørs spabad, så er timingen helt perfekt!

Bare tanken om at læne sig tilbage i det varme vand, mens boblerne masserer de ømme muskler, og fuglene synger.

Det er allerede nok til, at skuldrene sænkes, og der kommer et smil på læben.

Mens boblebade måske er noget, mange danskere forbinder med ferier eller wellnesscentre, så er det en nydelse, du snildt kan indføre hjemme hos dig selv.

Lige nu er der masser af fremragende udendørs spa tilbud, så du kan opnå maksimal selvforkælelse for færre penge!

Med et oppusteligt spa tager det kun få timer at varme op vandet op, og det kan bruges hele året rundt.

Det er både en hyggelig og uformel måde at slappe af med familie og venner på.

Har du en udendørs jacuzzi i haven eller på terrassen bliver du lynhurtigt en ekstra populær vært.

De bedste tilbud på gode oppustelig spa

Fordi det føles så eksklusivt og lækkert at læne sig tilbage i det hede vand, så antager mange, at det koster meget at købe et spabad.

Bid dog mærke i, at en oppustelig spa på tilbud faktisk kan fås langt billigere end eksempelvis de klassiske vildmarksbade i træ. Også selvom man opnår præcis samme luksus som forbruger.

Til en start har vi samlet et par af de billigste oppustelige spa tilbud øverst på siden.

MSpa er en af de absolut førende producenter på det danske marked, og med et boblebad fra dem, kan du både holde budgettet og samtidig få en udendørs jacuzzi, med moderne teknologi samt solide materialer.

Overvejelser inden køb

Mens det er let at falde for et billigt udespa tilbud, så er der et par overvejelser, du med fordel kan gøre dig inden køb.

De kan hjælpe dig til at vælge den rette model hurtigere og få den optimale løsning i hus.

Her kommer et hurtigt overblik:

  1. Hvad skal den bruges til:Hvorfor drømmer du om en spa i din have? Er det primært for at opnå ro og velvære midt i en travl hverdag?
    Mange elsker at tage et magasin med ud i badet eller lade en podcast køre, mens de kobler helt af. For andre er spabadet en social ting, som skal nydes i grupper af venner eller med familien.
    Måske man vil gå helt livsnyder og tage drikkevarer eller madvarer med ud på et bord ved siden af badet.
    For sportsmennesker og dem, der har tendens til enten at træne meget eller døje med ømhed i kroppen, er det primære formål at få masseret ben, ryg og skuldre af det brusende vand.
  2. Oppustelig spa eller træ spa:En oppustelig spa er lavet af plastmateriale, hvilket giver et andet og mere moderne look end en mere rustik udendørs spa af træ.
    Går du meget op i æstetikken, er der en væsentlig forskel her. Den oppustelige spa er dog langt mere mobil.
  3. Er du åben over for udendørs spa brugt?Det er i dag blevet nemmere at komme til et spritnyt udendørs boblebad uden at skulle nærheden af at betale et tocifret tusinde-kroners beløb.
    Er du på et stramt budget, så kan DBA eller diverse Facebook-grupper af og til have en brugt jacuzzi oppe. Besparelsen vil dog sjældent kunne matche den garanti for kvalitet, du får ved at købet din nye oppustelig spa på tilbud online.
  4. Går du efter en fritstående løsning eller en semi-indbygget?Mens en oppustelig spa af natur står frit og kan flyttes rundt efter behov, så vælger nogle også at kombinere med en hævet terrasse med hul i midten.
    Det giver nemlig lidt en oplevelse af, at den udendørs spa er indbygget i jorden, sådan som man ser indendørs i wellnessafdelinger og svømmecentre.
  5. Har du overvejet alle udgifterne:Mens du kan få en oppustelig spa på tilbud til priser, der næppe springer budgettet, så husk at der altid er forbrugsomkostninger. Det koster i el at varme vandet op, og din vandregning vil også stige.
    Husk at sørg for god isolering, så der ikke spilles penge på unødvendige strømudgifter. Et godt isoleret bad vil dog ikke koste dig mere end maks. 6000 kroner om året, selv hvis 6 personer bruger det flere gange om ugen, viser erfaringen.

Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Du kan få et nyt boblebad udendørs i forskellige størrelser afhængig af behov. Når du kigger efter spabad, støder du tit på et par indendørstyper, som ikke er så udbredte udendørs.

Det gælder blandt andet enkeltmandsspa eller single-spa, som er skræddersyet til en voksen eller et par børn sammen.

Alternativt er der også en tomandsspa, hvis der er plads til to badende voksne på én gang.

De fleste ønsker dog som minimum, at der er plads til en gruppe bestående af tre til fire voksne i deres spabad udendørs.

Køber du en 4-personers MSpa Delight Apline i firkantet form eller et rundt MSpa Delight Starry Spabad, så er der rig mulighed for både selskabelig badning og ekstra god plads på stille dage, hvor man kun er to.

Familier på to voksne og et par børn kan også med fordel gå efter et 4-personers, mens en større familie bør opgradere til en 6-personers spa som MSpa Premium Camaro Spabad XL.

Med god plads til 6 voksne er man helgarderet, hvis børnene pludselig har en folk af venner med ovre, der alle gerne vil prøve oppustelig spabad for måske første gang.

Tilbehør til spa

Hvad enten man går efter have pools eller en jacuzzi, så skaber man en lille wellness oase i sit hjem.

Mange opfatter næsten deres ude badekar som et lille rum i sig selv. Derfor kan indretning, dekoration og tilbehør spille væsentlig rolle i at gøre atmosfæren omkring din spa mere fuldendt.

For nemheds skyld kan du montere et bord direkte til spaen, hvorpå du kan opbevare håndklæder eller drikkevarer. Du kan også tilføje trappetrin, så børnene nemmere kan komme op og ned.

Zen-søgerne ønsker måske plantekasser i området omkring badet og aromaterapeutiske olier i vandet, mens de festglade hellere vil have en bar og nogle mobile snackskåle.

Når først du kommer i gang med at bruge din spa jævnligt, så vil du også en gang om året kunne forvente at skulle skifte filter, som skal købes separat.

Husk at sikre dig, at der følger låg og beskyttelsesunderlag med i dit køb, så din spa er fornuftigt isoleret.

Den ekstreme livsnyder med masser af udeplads, kan overveje at lave en hel afdeling med tilhørende gazepo, pavillon og barstole eller gøre brug af et billigt loungesæt, så man kan slænge sig i solen efter badning.

Mange fordele ved et oppusteligt spabad

Der er flere goder ved at købe et oppusteligt spabad på tilbud. Den altoverskyggende er selvfølgelig prisen.

Du sparer rigtig mange penge på denne type spa på trods af, at du får nøjagtig samme wellness oplevelse, som hvis du havde brugt en stationær jacuzzi med træramme.

Sidstnævnte kan snildt komme op og koste mellem 40.000 og 50.000 kroner, mens du uden problemer kan finde et oppustelig spa tilbud på populære modeller til under 10.000.

Det er altså en femtedel af prisen og en besparelse på op til 40.000 kr.!

En indbygget spa som er nedgravet mellem terrassens fliser eller brædder vil naturligvis også koste meget mere at få etableret end en oppustelig udgave.

Her behøver du hverken eksperthjælp eller håndværkerkasse for at komme i gang med at bade hurtigst muligt.

Den oppustelige udgave er foruden at være en billig udendørs spa også rigtigt nem at manøvre rundt. Du får derfor fleksibilitet i forhold til placering og transport.

Kommer du ud for, at spabadet ikke bliver brugt en periode, kan du nemt opbevare det i din garage eller kælder, så pladsen frigives udenfor.

En kæmpe fordel, hvis man skal holde konfirmationsfest, bryllup eller bare stor grillfest i haven, hvor en udendørs spa blot vil være i vejen.

Populære brands

I Danmark er der særligt to producenter, som har sat sig tungt i førersædet, når det kommer til design af oppustelige udendørs spabade.

Her får du en kort introduktion.

MSpa spabade

Det er ikke for sjov, at vi indtil nu har anbefalet forskellige modeller fra MSpa.

På verdensplan er de ledende inden for salg af oppustelige spabade, som de laver både med jetmotorer og luftbobler.

Firmaet producerer rummelige og hyggelige udendørs bade af høj kvalitet og med en lang levetid. Den høje wattydelse giver god og grundig massage over hele kroppen, mens samtlige af deres spabade er nemme at have med at gøre.

En af grundene til, at MSpa hitter ved forbrugerne er, at de udbyder komfortable og robuste udendørs spa til virkelig konkurrencedygtige og overkommelige priser.

Dermed laver de luksus, som er inden for økonomisk rækkevidde for de fleste.

Bestway spabade

Et andet rigtig godt alternativ er firmaet Bestway, som også laver et stort udvalg af billige oppustelig spa, der er nemme at sætte op.

De udbyder mange forskellige størrelser, lige fra 2 til 7-personers modeller.

Deres karbade varmes op af effektive varmesystemer, og massagedyserne sørger for maksimal afslapning.

Bestway er ikke kun kendt for deres boblebade, men også deres andre oppustelige produkter som badedyr, små vandrutsjebaner og luftmadrasser til brug i det fri.

Firmaet har eksisteret siden 1994.

Placering af dit udendørs spabad

En af de spørgsmål, du kan stille dig selv som ejer af en oppustelig spa på tilbud er: Hvor skal den placeres?

Med en fritsvævende model kan du nemlig helt selv vælge, og du kan endda også eksperimentere med at flytte den rundt løbende.

Her er et par idéer til, hvor du kan stille en ny billig spa udenfor dit hjem:

På terrassen: Hvis du gerne vil bruge din spa som et socialt samlingspunkt, hvor de badende kan føre samtaler med andre, så er terrassen en rigtig god lokation!
Her er du tæt på både toilet, grillspot og stue, og gæster kan eventuelt skiftes til at sidde i det varme vand sammen.
En af de helt store fordele her er, at man ikke skal gå langt i det fri om vinteren, før man får sin varme wellnessoplevelse.

Midt på græsplænen: Mange vælger, at have en oppustelig spa stående midt på deres græsplæne.
På den måde får den en central placering, hvor børn som voksne kan smutte ud og nyde naturen.
Ved at flytte den lidt længere væk fra huset, bliver den en del af havens miljø, og der kommer lidt mere ro.
For forældre kan det også være tiltrængt, hvis man har børn, der tit har venner over og pjaske i jacuzzien.

I et afsides hjørne: Hvis du går efter den helt autentiske wellnessfølelse, hvor du kan lukke alt hverdagens stress ude og være isoleret, så kan det give mening at placere din spa et lidt mere afsides sted. Det kunne være bag brændeskuret eller nederst i haven omgivet af højt buskads eller store træer.
På den måde kan du uforstyrret læne dig tilbage og lade boblerne massere dig uden at skulle forholde dig til andre mennesker. Samtidig kan det også booste den romantiske stemning.

Oppustelig spa eller vildmarksbad?

Der er særligt to former for udendørs spa, der har vundet indpas i danskernes hjerter de senere år: Oppustelig spa og vildmarksbad. Mens de begge giver mulighed for at dase i varmt vand og nyde livet udendørs, så har de ret forskellige kvaliteter.

En oppustelig jacuzzi med massagedyser plejer kroppen ved roterende vand, og her kan du få en klassiske boblebadseffekt.

Vildmarksbadet er noget mere primitivt og stammer oprindeligt fra Alaska.

Her er der som udgangspunkt hverken massagefunktion eller lys, da oplevelsen er mere fokuseret på bare at sidde i varmt og stille vand, mens man er ét med naturen.

Vildmarksbadet er rustikt lavet i træ, og det varmes op med enten brænde (brændeovn), gas eller el.

Leder du efter et vildmarksbad tilbud, så vil du hurtigt opdage, at det er en lidt dyrere prisklasse en et oppustelig spa tilbud. Derudover kan du heller ikke flytte rundt med et vildmarksbad.

Du kan selvfølgelig også købe et billigt badebassin på tilbud, hvis du bare vil køle ned, når det bliver varmt.

Nyd sommeren derhjemme med familien

Finder du et godt udendørs spa tilbud henover foråret eller sommeren, kan du se frem til masser af kvalitetstid og afslapning med familien og dem, du holder af.

Det er en nede på jorden, hyggelig og intim måde at være sammen på, og så er det utrolig afstressende for både sind og krop.

I det skønne danske forårsvejr og om sommeren, hvor der er lyst fra tidlig morgen til sen aften, er det ren velvære at kunne sætte sig ud i spaen med en kold forfriskning.

Hvor det i mange år har været på mode at rejse til alverdens fjerne feriedestinationer, så er danskerne på det seneste begyndt at re-orientere sig indad og holde ferie herhjemme.

Nærhed og kvalitetssamvær er kommet i højsædet, og mange vil egentlig bare have et frirum til at nyde livet og naturen sammen.

Med en udendørs spa kan man altid trykke på pauseknappen og bruge sin fritid derhjemme med lækker mad på grillen, en helende dukkert og måske nogle sjove havespil.

Rengøring og vedligeholdelse

Generelt skal du rense din spa for at holde bakterier og andre mikroorganismer væk, som trives i det varme vand. Det kan du gøre ved at bruge forskellige rensetabletter såsom klorin eller granulat.

Har din spa en indbygget ozonator (som mange af dem fra MSpa har), så dræber den automatisk bakterier, så du slet ikke behøver at rengøre ligeså tit.

Derudover skal du i løbet af året enten rense filteret med specialrens eller blot rindende koldt vand eller udskifte det med et nyt.

For at undgå snavs i karret, så er det vigtigt, at alle badegæster vasker sig grundigt, inden de hopper i spaen.

Husk at være opmærksom på, at klorholdigt vand som hovedregel ikke må hældes ud på din plæne, da kemikaliet kan skade det naturlige vandmiljø under jordens overfalde. Derfor skal du sørge for at føre spildevandet hen til din egen kloak, så det rammer et rensningsanlæg, skriver Bolius.dk.

Her på Tilbudskongen.dk finder du også gode tilbud på mange andre produkter.

Hvor kan jeg købe det?

Vil du købe et oppusteligt spabad på udsalg, så er der to steder, der forhandler de mest populære brands.

Begge har lave priser på nogle af de mest solgte og langtidsholdbare modeller.

MSpa hos Abilica

De klassiske oppustelige spabade i høj kvalitet fra den førende norske producent MSpa kan fås i stort udvalg hos Abilica.

Her kan du spare flere tusinde kroner, da der er rabat på de bedst sælgende modeller med plads til en hel gruppe af personer.

De fører både spabade i firkantet og rund form.

Abilica har generelt rigtig gode tilbud inden for velproduceret wellness samt hjemmetræningsudstyr og tilbyder en 60-dages returret.

Bestway hos Moreland

Tjek Moreland for et bredt udvalg af udendørs spabade i forskellige flotte farver såsom brun, blå og grå fra Bestway.

Det bliver næsten ikke billigere for gode solide jacuzzier med lindrende massage.

Moreland er en yderst pålidelig forhandler, som sælger kvalitetsvarer til haven og boligen. Du kan også finde masser af spatilbehør inde på deres side.

De har en fremragende score på Trustpilot på grund af deres hurtige leveringstider og gode kundeservice.

SE OGSÅ:

Scroll to Top