Pulsur tilbud

Selv et super billigt pulsur på tilbud har mange funktioner, der hjælper dig med at forbedre din generelle fysiske form. Uret kan motivere dig, fordi det er nemt at se den positive forandring over tid, når du træner.

Leder du efter et pulsur på tilbud? Så se her!

Viser alle 5 resultater

Hvad koster et pulsur?

Generelt er der rigtig gode penge at spare, når du køber et pulsur på tilbud. Du kan opnå procentvise besparelser, der gør, at du får det samme produkt men sparer flere hundrede kroner.

Der er mange producenter på markedet for pulsure. Derfor spænder de vejledende normalpriser også rigtig bredt. Du kan sagtens få et super billigt pulsur til for eksempel 300 kroner, der kan måle din puls pålideligt.

Vil du have et rigtig godt pulsur med alle specialprogrammerne, så kan favoriterne snildt komme op og koste 3.000 eller 4.000 kroner. I næste afsnit kan du læse mere om, hvilke egenskaber der adskiller de dyrere ure fra de lidt billigere.

Garantien på elektronik er to år, så det samme gælder for ure. Nogle producenter – for eksempel Garmin – tilbyder dog forlænget garanti på for eksempel tre år mod et mindre gebyr.

Billigt pulsur versus høj kvalitet?

Det geniale ved tidsbegrænsede tilbud er, at du kan spare gode penge uden at gå på kompromis med urets design og kvalitet. Vi viser her nogle af de mest populære mærker til en reduceret pris, så du kan få det bedste pulsur tilbud.

Bare fordi et pulsurur er billigt, betyder det ikke, at du ikke kan få toppen af poppen inden for moderne sportsure. Når det er sagt, så hænger prisen selvfølgelig sammen med, hvor komplekst det tekniske design er. Og især hvor mange funktioner uret har.

De helt simple modeller måler dit hjerteslag og giver nøgletal omkring din forbrænding under forskellige former for fysisk aktivitet. De meget avancerede ure som Garmin Vivoactive kan også måle din svømning og give dig tips om afstande på golfbanen.

Mange er glade for at have et ur med lang batterilevetid og nem kommunikation med telefon og forskellige apps, som kan bruge din træningsdata. Længere nede kan du læse meget mere om, hvilke avancerede funktioner de moderne træningsure kan have.

Brugbart inden for mange forskellige sportsgrene

Det er en kendt sag, at mange løbere er glade for at have et sportsur. Men faktisk har den teknologiske udvikling af pulsure gjort, at de i dag kan bruges inden for et hav af discipliner. Hvor funktionerne før var begrænsede til måling af puls, forbrænding og distance, så kan uret i dag bruges til et tracke din daglige aktivitet på mange måder.

Muligheden er særligt opstået, fordi uret kan udstyres med et indre kompas samt en barometrisk højdemåler. Sidstnævnte måler, når du går op og ned, mens førstnævnte måler, når du bevæger sig fra side til side (sagt lidt firkantet).

Summa summarum er, at du pludselig kan bruge uret inden for mange forskellige sportsgrene frem for “bare” løb, gang og cykling. Det kan for eksempel være:

  • Klatring
  • Svømning

Hvordan vælger jeg det rette pulsur?

Et rigtig godt spørgsmål! Sandheden er, at der er mange kriterier, du kan vælge ud fra. Først og fremmest skal du spørge dig selv, hvad dit behov er. Skal du primært måle puls, samt hvor mange kalorier du forbrænder på en dag eller i løbet af en træning?

I så fald kan du måske fint nøjes med et billigt pulsur, der har basisfunktionerne. Nogle gange kan det næsten forvirre mere, end det gavner, at have en masse avancerede indstillinger, hvis du ikke skal bruge dem.

Omvendt kan du få pulsure, der kan kommunikere med både Android og iPhone telefoner. Det er smart, hvis du vil måle og akkumulere viden om din træningsperformance og fysiske helbred.

Hvis du regner med at bruge dit ur meget udendørs til mere ekstreme akvititer under forskellige vejrforhold, så skal du gå efter vand- og skidtresistens samt en lang batterilevetid. Inden du køber, kan du overveje:

  • Hvad skal jeg primært bruge uret til?
  • Hvor meget går jeg op i prisen? (Vi hjælper selvfølgelig her med at finde de gode pulsur tilbud)
  • Skal jeg bruge det meget på ture i naturen, hvor der kan forekomme ekstra slid?
  • Hvor vigtig er indsamling af data for mig?
  • Hvilke sportsaktiviteter vil jeg gerne tracke?
  • Hvor smart skal skærm og underholdningselementer (som musik) være?

Hvilke funktioner har pulsure?

Nu er det blevet tid til at dykke ned i det tekniske. Dit sportsur kan have forskellige funktioner, hvoraf nogle er basale, mens andre er mere avancerede. Helt grundlæggende måler uret selvfølgelig din puls (dvs. antal hjerteslag per minut).

Men derudover kan du også få:

Pulsure med blodtryksmålere

Langt de fleste nye pulsure har en indbygget måler til at aflæse dit blodtryk. Det betegner, hvor meget blodet presser på karrene rundt i kroppen. Jo bedre form du er i, jo lavere blodtryk vil du generelt have. Blodtryk og puls er selvfølgelig tæt forbundne.

Husk at dit blodtryk altid vil stige, når du er fysisk aktiv. Til gengæld vil din hvilepuls blive lavere, når du træner regelmæssigt, fordi kroppen er bedre i stand til at pumpe ilt og blod rundt.

Selv de billigste pulsure bør have denne funktion tilkoblet.

Pulsure med GPS

GPS gør uret i stand til at måle din distance og hastighed. Der kan også være tilsluttet en højdemåler funktion, som kan tracke, når du bevæger dig op og ned. GPS er rigtig nyttigt for dig, der løber, cykler, sejler eller vandrer.

Uret kan da nemlig både vise din forbrænding og træning samt give et overblik over din rute. På den måde kan du nemmere sammenligne din indsats uge efter uge og opgradere. Du kan selvfølgelig også bruge funktionen indendørs ved for eksempel løb på løbebånd.

Det er efterhånden også blevet ret standard at have GPS måler i sportsure.

Pulsure med tilkobling til mobil

Når du skal analysere og forbedre dine resultater, kan det være nyttig at bruge en app til at spore nøgletal som kalorietab, puls og distance. Det gør du via en medfølgende app til uret, som kan kobles både til Android og iPhone.

Al data fra uret føres automatisk over på mobilen, og du kan endda sørge for, at du får notifikationer om SMS eller email, når du er på farten. Det er ekstra belejligt for dig, der kan lide at træne i løbet af arbejdsdagen.

I tråd med denne teknologi finder du også muligheden for en indbygget musikafspiller, så du kan skrue på for yndlingshitsene undervejs. Musik kan virkelig hjælpe med at holde motivationen oppe – især når det er hårdt.

Pulsure med vandbeskyttelse

Det bedste pulsur til dig, der elsker at træne i naturen eller skal bruge uret til svømning, er selvfølgelig vandsikret. Der findes vandtætte pulsure til flere niveuaer, så at sige. Nogle kan holde til regn og blæst – disse er især gode til børn, der leger udenfor med uret.

Andre kan holde til dykning ned til 50 eller 100 meter under vandoverfladen. Læs produktbeskrivelsen og vælg selv dit behov. Mange kajak- og kanoroere har stor glæde af et billigt pulsur, der også kan vise, hvor langt de har sejlet.

Pris hænger selvfølgelig sammen med, hvor robust uret er. De hardcore udendørs versioner koster typisk lidt mere, fordi de er lavet i ekstra slidstærke og resistente materialer.

Populære mærker

Der findes et par store og populære mærker på markedet. Når du skal finde et godt pulsur tilbud, så er det typisk disse “usual suspects”, du støder på. Vi giver en kort gennemgang her til fire af sværvægterne.

Garmin pulsure

Chancen for, at du har hørt om Garmin, er stor. Mange vælger dette mærke til deres nye sportsur. Garmin laver flere pulsure med indbygget GPS, og med Garmin Connect appen kan du nemt tilslutte dit sportsur til mobil. På den måde kan du også designe nye træningsruter og sammenligne dine præstationer over tid.

Garmin står bag mange forbrugerfavoritter som Garmin Forerunner +. De har også lavet Garmin Pay, som er en kontaktløs betalingsløsning. Den gør dig i stand til at betale med dit ur, hvis du for eksempel skal have en croissant eller en kaffe efter morgenløbeturen. Garmin Pay er selvsagt populært hos dem, der er meget på farten.

Alle store forhandlere fører Garmin pulsure, og udvalget dækker både privatforbrugere og professionelle inden for områder som marine eller luftfart.

Sportsbuddy pulsure

En anden rigtig populær spiller er Sportsbuddy. De er gode til dig, der vil have et solidt pulsur tilbud uden at gå på kompromis med design og holdbarhed. Sportsbuddy har lavet fire modeller.

Verifit Sport pulsur er det dyreste (lidt over 1.000 kroner i normalpris), og du kan få det i sort, blå eller orange. Det har specielle programmer til forskellige former for træning som løb, vandring og cykling. Materialet er stærkt rustfrit stål, og der er et indbygget kompas. Det er desuden støv- og vandtæt.

Vision Smart har hele 14 programmer og en specialdesignet app. Du får rigtig mange smarte funktioner til en fornuftig pris. Foruden den klassiske pulsmåler og skridttæller, er der nemlig både søvntracker, specielle displays til yoga, guides til meditation og meget mere.

Uret har en 1,3 tommer skarp farveskærm, og du kan både modtage opkald, læse beskeder og høre musik. Materialerne er vandtætte ned til 50 meter.

Vision V1 er et ur i høj kvalitet, som fås i seks forskellige farver. Det har også en app, så du kan gemme og spore dine træningsresultater. Du kan tracke både din sportsudøvelse eller bare din daglige aktivitet (som antal skridt). Uret kan også måle din søvn, så du kan optimere udbyttet og blive mere frisk i hverdagen.

Sidst men ikke mindst er der Veryfit Kids til de yngste familiemedlemmer. Det kan hjælpe med at måle, om børnene får bevæget sig nok i løbet af dagen. Uret har forskellige alarmfunktioner, som kan hjælpe med at huske på vigtige gøremål. Batterilevetiden er på én uge, og det kan genoplades på et par timer.

Beurer pulsure

Du kan også få dit nye sportsur fra Beurer. Foruden blodtryk, stopfunktion og dataoverførsel, indeholder uret en optisk visning af din puls. Dvs. at du får at vide, om den befinder sig i grøn eller rød zone.

Beurer er gode til at spore fedtforbrænding og kalorieforbrug. Deres pulsure har normalt også vandtætte funktioner ned til et givent antal meter. Prismæssigt ligger de lidt under for eksempel Garmin.

Polar pulsure

Polar laver populære pulsure til træningsentusiaster. De producerer flotte skærme med et enkelt og brugervenligt display og har pulsure til enhver forskellige sportsgren. Modellerne har indbygget GPS og integreret barometer, så du kan måle din performance på alle tænkelige måder.

Urene ligger i midten rent prismæssigt, men du kan spare gode penge ved at finde et godt pulsur tilbud. Du kan altid vælge mellem varierende størrelser og farver. Mange løbere er glade for Polar.

Har jeg behov for et pulsur?

Pulsen giver det klareste fingerprej om, hvordan din kondition er. Du kan selvfølgelig sagtens træne uden et pulsur, og du kan også sagtens måle pulsen “manuelt”. Det gøres på enten håndleddet, albuen eller halsen, hvor du så tæller antal slag per minut.

Et pulsur gør det automatisk for dig via små dioder på undersiden af skiven. Du kan både tjekke under hvile, dvs. når din krop forholder sig i ro, eller under træning. Begge tal giver en indikation af, hvor god form du er i.

Hvis din puls ligger på 70 til 79, er du i gennemsnitlig form. Alt derunder er over middel, og alt på < 70 er under middel. Pulsure hjælper med at se resultatet af din træning – og det kan i sig selv være meget motiverende.

Når du har haft pulsen oppe, så frigives afslapningshormoner, mens niveauet af stresshormoner mindskes. Selv med et billigt pulsur på tilbud kan du hele tiden tjekke, om du træner hårdt nok (dvs. om pulsen er højt nok oppe til, at det batter).

Med andre ord, så behøver du ikke et pulsur for at komme i god form – men det hjælper gevaldigt.

Hvorfor er min puls vigtig at kende?

Du kan nemmere skræddersy og udvikle træningspas, hvor du skifter mellem høj og lav intensitet. Det gælder uanset, om du løber, cykler eller danser. Med andre ord kan du bruge det at måle puls aktivt til at forme din træning på en konstruktiv måde.

Mange oplever, at det giver større motivation at træne med pulsure, fordi det viser fremgangen. Du kan eksperimentere med at give den gas under forskellige pulszoner, som er enten lette, moderate eller super hårde.

Hvis du har et pulsur med indbygget GPS kan du opdage, hvor på ruten din puls svinger. Du kan altså se og arbejde med de områder, hvor din krop har det hårdest. Når du gemmer og overfører din data til mobilen, kan du begynde at spore din træningsindsats flere måneder tilbage.

På den måde kan du sætte konkrete mål for, hvor meget du vil træne om for eksempel fire uger eller 12 uger. Du skal selvfølgelig altid have i mente, at fysisk træning kun er én af de ting, der påvirker din puls. Ellers er der:

  • Stress
  • Varme
  • Blodprocent
  • Vægt
  • Alkohol og kaffe
  • Og rygning.
  • Pulstræning

Når du investerer i din krop ved at købe et billigt pulsur på tilbud, kan du komme i gang med seriøs pulstræning! Det appellerer både til dem, der er nye inden for sport, og de helt rutinerede.

Så snart du har fundet din makspuls, kan du strukturere, hvor intenst du træner over forskellige intervaller. Typisk vil en træningssession kunne inddeles i roligere aktivitet som jogging eller opvarmning på den ene side og høj-intensitet træning som for eksempel løb, spinning eller crawl svømning i den anden.

Pulstræning hjælper dig til at lære din krop at kende, så du nemmere kan træne op til vigtige konkurrencer eller løb. Du kan sammenligne dit eget antal hjerteslag per minut med andre sportsudøveres og derigennem få et prej om, hvor godt du er forberedt til eksempelvis et halv eller et helmarathon.

Du vil hurtigt opdage, at du forbedrer pulsen under samme opgaver. Løber du 3 kilometer i dag, vil pulsen formentligt ligge højere end om to måneder, hvis du passer din træning regelmæssigt.

Hvordan kan min puls måles?

Den gammeldags metode til at måle din puls er at ligge to fingre på håndleddet og presse let. Du skal nu tælle antal slag for 15 sekunder og gange med fire, så du får det, der svarer til ét minut. På den måde sparer du tid og upræcise målinger – pulsen kan godt stige, hvis vi fokuserer for meget på den.

Dit sportsur gør i princippet det samme. Det bruger bare lysdioder, som sender lys ned til blodårene. Lyset sendes automatisk tilbage til en indbygget sensor, og den måler blodets bevægelse gennem blodbanerne. Jo mere du anstregner dig, jo hurtigere vil hjertet have brug for at slå for at transportere den nødvendige mængde af ilt rundt.

Alle pulsure på tilbud i toppen af siden gør det her. Og de er alle lige præcise til at måle dine data. Det er så op til dig at vælge, hvor mange funktioner du ønsker derudover.

Pulsure til børn

Det er ikke kun til voksne, at du kan finde et billigt pulsur tilbud. I dag er der et tilsvarende stort marked for pulsure til de små. De kan også have indbygget GPS, men de fleste har dog et mindre avanceret setup, så de er nemmere at betjene.

Pulsure til børn er geniale, fordi de kan hjælpe med at få barnet til at bevæge sig de optimale 60 minutter om dagen som minimum. Det kan ellers være svært i en tid, hvor computere, iPads og telefonen lokker til mange stillesidende timer indendørs.

Uanset om du har et aktivt barn eller ej, så kan et billigt pulsur betale sig. Du kan få dem i søde og friske farver og med en nem skærm. Nogle har endda spændende app-eventyr med sjove figurer, der motiverer barnet på dets færd mod bedre søvn, flere antal skridt i løbet af dagen og mere aktivitet.

Hvor kan jeg købe et pulsur på tilbud?

Vi anbefaler tre forskellige online forhandlere, som fører et bredt og konkurrencedygtigt udvalg af pulsure. De er favoritter på det danske marked og tilbyder rigtig gode handelsbetingelser.

Du kan finde lige, hvad hjertet begærer af pulsure fra kendte producenter. Og til en overkommelig pris, da de ofte fører stærke pulsur tilbud.

Sportsbuddy

Du får virkelig høj kvalitet for dine penge ved Sportsbuddy. De har ure med god batterilevetid og smukke designs – ofte til nedsatte priser. Du finder både det populære Veryfit Sportsur, Smart og Vision. De har også et super ur til børn.

Urene kommer i varierende farvedesigns, og de har flere sportsprogrammer. På den måde kan du nemt holde styr på din træning uanset, om du løber, svømmer eller cykler.

Sportsbuddy har en app, som du kan tilslutte til dit smartwatch. Du har en hel måneds tilfredsgaranti efter dit køb, hvor du kan få pengene tilbage, hvis du ikke er tilfreds.

Apuls

Køber du dit ur ved Apuls, kan du virkelig spare mange penge. Ofte kan finde et godt pulsur tilbud med flere hundrede kroners besparelse. Og det på trods af, at de fører populære mærker som Garmin, Odin og Beurer.

Flere af dem har smarte søvnsensorer, så du også kan optimere din nattesøvn. Apuls har alt fra den helt simple skridttæller til det mere avancerede pulsur, som kan måle hele døgnet.

De har fem stjerner på Trustpilot og er en meget troværdig online forhandler af træningsudstyr. Apuls henvender sig både til nybegynderen og atleten.

Elgiganten

Ikke overraskende har Danmarks største elektronikforhandler også et godt udvalg af pulsure på tilbud. Hos Elgiganten kan du få alt fra Garmin Forerunner til Polar Vantage, og de kører med forskellige fordelagtige priser.

Elgiganten har god kundeservice og online support. Hvis du besøger deres fysiske butik med et produkt, du har købt online, hjælper de også. Hver pulsmåler kommer i forskellige varianter og farver, så der er virkelig noget for enhver smag.

Det samme gælder budgettet – da du både kan få de billige pulsure og de lidt dyrere.

SE OGSÅ TILBUD PÅ:

Scroll to Top