Spar penge i hverdagen

spar penge i hverdagenKunne du godt tænke dig at have bare lidt mere til rådighed til dig selv hver måned? Men ved du ikke rigtig, hvor du skal sætte ind henne? Vi kender alle sammen til det med ikke at have det tilbage på kontoen, vi lige regnede med, når kalenderen nærmer sig slutningen af måneden. Men det kan du sagtens gøre noget ved.

Det er ikke umuligt at få flere penge mellem hænderne i hverdagen. Faktisk kræver det ikke mere end nogle få ændringer af dig. Hvilke det er, bliver du klogere på herunder.

6 sparetips til hverdagen

  1. Gem alle dine kvitteringer

For at synliggøre overfor dig selv, hvor du kan sætte ind henne, skal du starte projektet med at gemme alle dine kvitteringer, når du handler ind. Gennemgå dem for impulskøb eller andre køb, du egentligt ikke havde skrevet på listen. Regn sammen, hvor mange penge det bliver til per indkøb.

Du vil med al sandsynlighed blive overrasket over, hvor mange penge der er at hente bare på impulskøb.

Når du er kommet impulskøbene til livs, skal du fortsætte med at gemme kvitteringerne, så du kan holde øje med, hvad du bruger og ikke overskrider dit budget.

  1. Hold øje med tilbud

Det her tip gælder både til indkøb af dagligdagsvare såsom kylling, pasta og smør samt til indkøb af andre (læs: kun nødvendige) ting, du har brug for i din husholdning såsom en badevægt, en køkkenmaskine eller noget helt tredje, du ikke kan undvære i hverdagen.

Ved at købe ting på tilbud i stedet for bare at tage den første og den bedste, er der hurtigt mange penge at spare. Det kan sagtens betale sig!

  1. Dyrk dine egne grøntsager

Det her tip gælder selvfølgelig mest til den varme og solrige del af året. Når det så er sagt, kan det godt betale sig at dyrke egne grøntsager i drivhus såsom agurker, tomat, peberfrugt, salat og chili, da de med rette pleje sagtens kan forsyne en familie med rigeligt grøntsager sommeren over.

Har du ikke muligheden for at dyrke det i drivhus, kan du også gøre det i et minidrivhus beregnet til altaner og terrasser. Der kan hurtigt være mange penge at spare på den post.

  1. Handl ind online

Hvis du er typen, der meget nemt bliver fristet af ting, der ikke står på din indkøbsliste, kan du hurtigt spare penge på mad ved at handle ind online hos steder såsom Nemlig.com. Her bliver du ikke på samme måde fristet af ting, du ikke mangler.

Ikke nok med at du kan spare penge, så giver det dog også mere tid i hverdagen. Endnu mere tid til at spare penge i hverdagen måske?

  1. Tag kortere bade

Et meget basalt tip til at spare penge i hverdagen er at tage kortere bade. Ja, det er dejligt at stå under bruseren en halv time hver dag, men det er også dyrt for pengepungen. Et bad kan sagtens gøres på 5 minutter. Hvis du er rigtig god, slukker du også for vandet, når du sæber dig ind – så er der endnu flere penge at spare!

Hvis du ikke er god til at slukke for vandet, kan du med fordel sætte et æggeur til 5 minutter. Så lærer du nemt at tage et hurtigt bad og spare penge på vand.

  1. Drop TV-pakken

TV’et er et rigtig godt udgangspunkt for at spare penge i hverdagen. TV-pakker er nemlig dyre at have, og da der alligevel er genudsendelser størstedelen af tiden, kan du sagtens nøjes med at streame DR via et Chromecast og film via Netflix. Selvom du måske panikker lidt over tanken allerede, vænner du dig hurtigt til det.

Både DR og Netflix kommer med nyt og spændende indhold ofte – og uden en TV-pakke får du måske endda mere lyst til at lave noget aktivt eller læse en bog i stedet? Penge er der i hvert at spare!

Få flere penge mellem hænderne

Med ovenstående sparetips vil du allerede i løbet af den første måned kunne mærke en væsentlig forskel i dit forbrug og de penge, der forlader kontoen. Alene på mad og TV-pakke vil du nemt kunne spare de første 800-1.000 kroner afhængigt af, hvor meget du snacker på impuls. Så sæt straks i gang!