Møbler

Tilbudskongen.dk hjælper dig med at finde de bedste priser og tilbud på møbler til dig hjem. Herunder får du et overblik over de møbler vi sammenligner tilbud på lige nu. Der vil på sigt komme mange flere kategorier.

Gode møbler skaber et bedre hjem

Det er møblerne, der skaber hyggen og den hjemlige atmosfære. Og viser hvem du er, og hvilken stil du har. Derfor er det selvfølgelig heller ikke ligegyldigt, hvordan du indretter dig, hvis du gerne vil signalere noget til omverdenen. Tjek herunder, hvad der rører sig lige nu, og hvad du med fordel kan kigge efter, når du skal vælge møbler til dit nye hjem.

Har du din helt egen stil, eller er du med på beatet og ved lige nøjagtigt, hvad der trender netop nu? Ellers kan du læse med her. Vi har undersøgt markedet, så du kan finde ud af, hvad du skal kigge efter, når du vælger møbler til dit hjem. Du kan både læse om trends og om fordele og ulemper ved de forskellige typer af møbler.

Du kan også vælge at indrette dit hjem, så det er tidløst. Vil du det, er det en god idé at gå efter neutrale farver til de store møbler, og så vælge mindre brugsting i mere iøjnefaldende farver eller i de farver, der trender i år. Det kan være lampeskærme, tæpper, puder, potteplanter, vaser osv., du skifter ud. Så kan du skifte dem ud efterhånden, som moden skifter, uden at skulle ud at investere i nye møbler.

Hvad er populært i år?

Moden inden for indretning skifter med jævne mellemrum, men samtidig er den meget vid, hvis bare du tager visse trends i mente.

Det skal være dansk. Danske designmøbler, som møbler fra Børge Mogensen, Arne Jacobsen, Hans J. Wegner, Ib Kofod-Larsen og flere andre, er hot, hot, hot. Gerne gamle modeller købt på loppemarked eller auktion – f.eks. stole som Ægget, Elizabeth, Corona med flere. Men også redesign af de gamle modeller.

Som nr. 1 på listen over stil står nordisk indretning. Det skal være minimalistisk og holdes i jord-/naturfarver og -materialer – metal, keramik, pels og træ (især teak og eg). Og der må gerne være retro detaljer.

De bløde materialer, der hitter, er teddystof, velour og fløjl – til polstring, tæpper og puder. På badeværelset må der gerne skiltes med wellnessprodukter i den lidt dyrere ende end bare Xtra flydende håndsæbe.

Alt i indretningen behøver ikke at være nyt. Kan du skabe lidt ekstra hygge og hjemlighed ved at upcycle nogle gamle ting, så er det perfekt. Og det skal helst være så bæredygtigt og miljøvenligt som muligt.

Seng – det allervigtigste møbel

Det er vigtigt med en god seng for at få en optimal søvn. Dårlig søvn går ud over helbredet og velværet. Derfor skal du vælge en seng, hvor du kan få en god søvn, vågne veloplagt og uden smerter. Der findes flere typer af senge:

  • Boksmadras
  • Kontinentalseng
  • Elevationsseng

Boksmadrassen er det lette og billigste valg, men måske ikke nødvendigvis det bedste valg for din søvn. Men du kan sagtens få dyrere og bedre boksmadrasser, der støtter din ryg godt.

Kontinentalsengen er lidt mere luksuriøs. Den består af tre madrasser – nederst en boksmadras, så en springmadras og øverst en topmadras. Det er ren forkælelse af din krop.

Så er der elevationssengen. Den er crème de la crème. Den har indstillingsmuligheder, så du kan sove i lige netop den stilling, du sover bedst i. Der er dog forskel på justeringsmulighederne fra seng til seng. Nogle kan justeres både i hoved- og fodende, mens andre kun kan justeres i hovedenden.

Når du har besluttet dig for, hvilken seng du skal have, skal du også finde ud af, hvilken størrelse sengen skal have. Hvor mange personer skal der kunne ligge i den.

Det er blevet ekstremt populært med ”samsovning”, når der er mindre børn i husstanden. Så her skal der jo en noget bredere seng til end bare en traditionel dobbeltseng. Men til ungdomsværelset eller gæsteværelset vil en daybed måske være et bedre valg, da den både kan bruges som sofa og som seng.

Vigtigst, når du vælger seng, er, at du afprøver den. Du kan ikke se på en seng om den er god. Og skal det være en dobbeltseng, kan det være en god idé at vælge to enkelte madrasser, så I hver især kan få en madras, der passer perfekt til jer. Og så er I selvfølgelig begge to nødt til at prøve den.

Det er ikke muligt at prøve sengen, før du køber, når du køber online. Men mange kvalitetsbrands, som f.eks. NordicDream, tilbyder at hente sengen igen på din adresse, hvis den ikke passer dig. Det kan være en god idé at undersøge, hvordan retur- og bytteretten foregår, før du klikker på Køb.

Sengebord eller -hylde

Det er rart at have et sted at lægge brillerne, sætte vækkeuret eller stille kaffekoppen søndag morgen, når du opholder dig i sengen.

Når du vælger sengebord, skal du selvfølgelig tænke over, hvor meget opbevaring, du har behov for. Skal der være en skuffe eller hylde i bordet, eller kan du i realiteten nøjes med en lille, svævende hylde, som monteres enten på din seng eller på væggen.

Fordelen ved et ”svævende” sengebord er, at der ikke er nogen generende bordben, der er i vejen, når du skal rengøre gulvet i soveværelse. Ulempen er, at du skal lave huller i væggen. Medmindre du vælger den model, der monteres på sengen, som f.eks. Jensen Nordic Line sengebordet. Det er supersmart.

Klædeskabet

Du skal selvfølgelig også have et sted at opbevare dit tøj. Her er et klæde- eller garderobeskab et godt valg. Det optimale klædeskab indeholder både:

  • Hylder
  • Bøjlestang
  • Skuffer

Men enten hylder eller skuffer kan undværes. Er pladsen trang i soveværelset, så vælg skabe med skydedøre.

Du kan vælge mellem indbyggede eller fritstående skabe. Det fritstående giver opbevaringsplads oven på skabet, mens det indbyggede giver færre overflader, hvor der kan samle sig støv og et mere minimalistisk og ordentligt look.

Sofa – stuens vigtigste møbel

Sofaen og spisebordssættet er nok de to møbler, der er vigtigst i stuen. Det er sofaen, du tyr til, når du skal slappe af, og når du skal hygge dig med dine gæster. Du sidder i sofaen og ser tv, lytter til musik, læser en god bog eller spiller på din tablet. Du kan endda snuppe dig en lur på sofaen, hvis du skulle trænge til en ”morfar”.

Medmindre du finder en sofa til en god pris, når der er tilbud eller udsalg, så er en sofa også lidt af en udskrivning. Derfor er det også vigtig at finde den rigtige i første hug. Vælg f.eks. mellem:

  • To- eller trepersoners
  • Modul- eller hjørnesofa
  • Sovesofa, der kan slås ud

Det vigtigste er at finde ud af, hvor sofaen skal stå, og hvor meget plads du har. En to- eller trepersoners sofa er nok den, der er nemmest at få plads til.

Vælger du en hjørnesofa, så tjek, om den evt. kan vendes, eller vælg den, der er vendt, så den passer ind i din indretning.

Modulsofa – og også sofa med chaiselong – er nogle af de mest populære sofaer i år. Modulsofaen sammensætter du selv af forskellige moduler, så du kan skabe din helt unikke drømmesofa, der passer perfekt ind i din stue. Sofaen med chaiselong giver dig mulighed for enten at flade ud eller få plads til et par ekstra, siddende gæster.

Sovesofaen er det praktiske valg til en étværelses, eller hvis du skal have plads til overnattende gæster. Og faktisk er sovesofaer blevet et populært valg i næsten alle typer af hjem – både hos den studerende, der har brug for en 2-i-1-løsning i den lille bolig og hos børnefamilien, der af og til får overnattende gæster – små som store.

Derudover skal du vælge materiale. Her er både velour- og lædersofaer in netop nu.

Sofabord og lænestol

Når du har sagt sofa, må du også sige sofabord og evt. lænestol. Lænestolen er ikke helt så vigtig, hvis du har en god stor sofa.

Sofabordet samler ikke bare mennesker, det samler også indretningen i din tv-stue. Og så er det jo superpraktisk til at have kaffekopperne på eller lægge fjernbetjeningen fra dig.

Det vigtigste er højden på dit sofabord. Det skal passe til højden på din sofa. Dernæst kan du overveje, om du kun vil have et enkelt sofabord eller et af de populære sæt, som du kan trække ud til flere, når I bliver mange. Eller måske et sofabord med opbevaring til føromtalte fjernbetjening, ugeblade osv. Endelig skal du også vælge farve, form og materiale.

Farven må gerne stå i kontrast til sofaen. Formen på sofabordet kan være alt fra firkantet, over en halvcirkel eller oval, til et rundt sofabord. Populære materialer lige nu er:

  • Marmor-sofabord
  • Sofabord af træ
  • Glas-sofabord

Lænestolen skal enten harmonere med sofaen eller være en kontrast til den. Lænestol af læder i en neutral farve er næsten altid en vinder. Beslut dig også for, om det skal være en lænestol med skammel, så du kan side mageligt med fødderne oppe.

Skal det være mere kasuelt, så er en sækkestol måske et bedre valg. En sækkestol er også perfekt til børne- eller ungdomsværelset.

Tv-møbel til husalteret

Det er nok de færreste af os, der ikke har et tv. Og det skal jo selvfølgelig også have et værdigt sted at stå – medmindre du hænger det op på væggen, og så alligevel kan du godt have brug for et møbel nedenunder til fjernbetjeninger og lignende.

Et tv-møbel kan enten stå på gulvet – med eller uden ben – eller hænges på væggen. Nogle tv-borde har skuffer, skabe og hylder eller bare en eller to af delene.

Spisebordssæt – spisestuens midtpunkt

Der er mange ting at tage stilling til, når du skal finde et spisebordssæt, der dækker dine behov. Først og fremmest er der størrelsen. Dernæst kommer faconen. Og så er der naturligvis også udseendet – farven, materialet, benene osv. Er det et spisebordssæt behøver du sjældent at bekymre dig om stolene, da de følger med til prisen, men det er alligevel en god idé at tænke lidt over stolene også. Men det kommer vi tilbage til.

Størrelsen på spisebordet er ekstremt vigtig. Har du brug for, at der kan sidde mange om det, fordi I er en stor familie eller ofte har venner og familie på besøg, og har du plads til det, så vælg så stort som muligt. Er pladsen i stuen ikke rigtig til det, kan du vælge et mindre bord med mulighed for at forlænge – enten ved at slå plader ud, isætning af plader eller udtræk.

Skal der ofte være plads til én eller to mere om bordet, kan et rundt eller ovalt bord være optimalt, da der jo ikke er nogen hjørner, der begrænser pladsen og mottoet ”der er altid plads til en til”. Derudover kan alle se alle.

Når du skal vælge materiale, er det en god idé at tænke praktisk. Er der børn i familien, er det en fordel at vælge en robust overflade – f.eks. laminat – som kan tåle at blive beskidt og er mere modstandsdygtig over for ridser og slag. Ingen børn – så er valget frit fra glas, over massivt egetræ, til bøg eller måske valnød. Eller du kan hoppe på den helt store modedille netop nu, bambus, fra f.eks. Bloomingville. Det er ægte sommerhushygge.

Som nævnt, så tjek også lige stolene. Er det meningen, at bordet i dagligdagen kun skal passe til 3-4 personer, så skal ekstra stole kunne opbevares på minimal plads. F.eks. ved at de kan stables.

Opbevaringsmøbler

Det er svært at komme uden om hylder eller reoler, når ting skal opbevares. Og jo mere fleksible, des bedre.

Tag f.eks. Montanas modulsystemer til montering på væggen, som kan moduleres på kryds og tværs. Du kan tilføre flere moduler, fjerne moduler eller rokere rundt på modulerne. Alt efter behov og humør.

Du kan også vælge det, der tidligere kaldtes stigereoler eller rumdelere. De står på gulvet og kan selvsagt også rokeres rundt. De kan enten stå op ad en væg eller ud i rummet, så de adskiller f.eks. spisestuen fra tv-stuen.

Står de frit ud i rummet, vil tingene, som står i reolen kunne ses fra begge sider – det kan være både en fordel og en ulempe. F.eks. kan det være dejligt at nyde en flot vase fra begge ”stuer”, mens et billede måske ikke er så smukt at se på bagfra.

Ønsker du ikke at have et reolsystem, kan du i stedet vælge møbler med opbevaring. Som f.eks. en seng med skuffer eller et sofabord på en fod med rum.

Slagbænk – en bænk med opbevaring

Slagbænken er også et af de møbler, der kan bruges til opbevaring. Og slagbænken har fået et comeback som møbel i det moderne hjem.

De er ikke bare smarte, fordi du kan gemme dit rod væk i dem, de er også superflotte. Og så kan der oftest nemmere klemmes en ekstra person ind, end hvis du skal have plads til en ekstra stol ved bordet.

Slagbænken er charmerende og funktionel både i køkkenet, den hyggelige stue, på børneværelset eller i entréen.

Barstol til køkkenbordet

Nu det jo ikke ethvert hjem, der har bar i kælderen. Men i takt med at det er blevet moderne med køkken og stue ud i ét kun adskilt af et højt bord – og måske nogle overskabe – er barstolen rykket ind i køkkenet, så der kan siddes ved det høje bord og hyggesnakke, mens maden tilberedes. Eller børnene kan sidde der og lave lektier eller spille spil, mens mor og far kokkererer.

Der findes mange forskellige slags barstole. Her er det mest designet, der er afgørende for valget, men selvfølgelig også siddekomforten. Du kan vælge mellem barstole med eller uden ryglæn.

Entrémøbler – det første indtryk

Det er nok de færreste af os, der starter med entréen, når vi skal indrette vores hjem. For det er jo som sådan ikke et opholdsrum, som stue, køkken, børneværelse og soveværelse. Men det er jo rent faktisk det sted, du først byder dine gæster velkommen, når de besøger dig – og altså det sted, der giver dem førstehåndsindtrykket af dit hjem. Så det kan være en god idé lige at ofre lidt tid og energi på den.

I nogle tilfælde er entréen også et opbevaringsrum til overtøj, fodtøj og tasker til husets beboere, medmindre I har en anden indgang, som I bruger til hverdag. Derfor skal den også fungere i hverdagen.

En funktionel og indbydende entré skal som minimum have følgende møbler:

  • Garderobeskab
  • Knagerækker
  • Skoskab eller -reol

Entréen skal have plads til opbevaring af minimum gæsternes overtøj. Nu er entréen ikke det rum, der normalt prioriteres højst, når der skal afgives kvadratmeter. Så er pladsen trang, kan et garderobeskab med skydedøre være løsningen. Eller knagerækker.

Skoopbevaring i form af en skoreol, et skoskab eller en bænk med opbevaring i er især vigtigt, hvis I selv bruger entréen som daglig ind- og udgang. En skobænk kan dog også være praktisk, hvis der kommer gæster, der er dårligt gående, så de har et sted at sidde, når fodtøjet tages af.

Gode tilbud på møbler

Når du skal have nye møbler, betyder prisen som regel en del. Men det kan ikke altid betale sig at købe billigt, medmindre det er fordi, prisen er nedsat i forbindelse med udsalg eller tilbud. En gang imellem kan det faktisk godt betale sig at vente på et godt tilbud, hvis du har udset dig et bestemt møbel.

Ofte kan prisen være sat ned med 20, 30 eller 40 % eller mere. Og er det møbler i den tunge ende af prisklassen – som f.eks. sofaer, senge og spisebordssæt – så er det virkelig mange penge at spare.

Her på siden, finder du kun møbler til gode priser. Så find de gode tilbud, klik dig videre til forhandleren, og skynd dig at bestille, så du ikke går glip af et godt køb.