Har du nogensinde været på en café eller restaurant, måske i udlandet, oprettet forbindelse til wi-fi-hotspottet der evt. er beskyttet med en kode, og tænkt over, om der mon kunne være ubudne gæster, der kiggede med? Så bør du overveje at browse internettet gennem et virtuelt privat netværk (på engelsk Virtual Private Network). Vi tager i artiklen her et kort kig på, hvad det er, og hvorfor det er en god idé at anskaffe sig – faktisk uanset hvad man foretager sig på internettet.
VPN kort forklaret
Når du traditionelt tilslutter dig internettet, er der en direkte forbindelse mellem dig, din internetudbyder og den server, du tilslutter dig (en hjemmeside, eksempelvis). Det er dermed tydeligt for enhver af de tre parter, hvem du er, og at du har oprettet en forbindelse. Informationen om dig indeholder blandt andet det land, du befinder dig i. Dette er grunden til, at sider som eks. Netflix kan blokere for indhold i visse lande, mens det slet ikke er muligt at se DR TV uden for kongerigets grænser.
Har en tredjepart på den ene eller den anden måde forbundet sig til samme streng, eks. ved at være en del af det samme ubeskyttede netværk, som du selv er koblet op på, så kan vedkommende ligeledes tilgå denne information – altså identificere dig og den enhed, du befinder dig på, herunder også hvor du befinder dig.
Forbinder du dig derimod til en VPN, så vil det fra serverens side ikke være dig, der bliver identificeret. Der vil således være et led mellem dig og det nye netværk, samt et led mellem netværket og serveren – og dermed ikke en direkte forbindelse fra serveren til dig. Dette skaber dermed sikkerhed over for den ovenstående situation, hvor det ikke længere vil være enhver, der kan kigge med – ej heller på offentlige, ukrypterede netværk.
Er det overhovedet vigtigt?
Cyberkriminalitet og generelle trusler inden for cyberdomænet er mere almindelige, end de fleste går og forestiller sig. Selv hvis man ”ikke har noget at skjule”, kan man således sagtens være et oplagt offer – ja, faktisk er man nok i højere grad tilbøjelig til at blive udsat for angreb, forsøg på phishing mv. Folk med onde intentioner har for længst luret, hvem der er nemmest at få på krogen.
Et virtuelt privat netværk er ikke et antivirusprogram, og du skal således stadig tænke dig om, når du bevæger dig rundt på nettet. Men vil du i videst muligt omfang sikre dig, at færrest mulige fremmedparter kigger med, så er det klart vejen at gå. Nogle løsninger har indbygget ekstrafunktioner, der kan hjælpe dig på nettet – det kan f.eks. være en kodeordshusker eller en automatisk liste over utroværdige hjemmesider, der selv blokerer for adgangen til disse.
Er der ikke nogen ulemper?
Selvom det er nemt og enkelt at få opsat, så har et virtuelt privat netværk også et par mindre ulemper. En af de væsentligste er nok, at du skal betale et månedligt eller årligt beløb, såfremt du gerne vil have adgang til et stabilt og alsidigt netværk. Den anden ulempe der kan være, er, at hastigheden vil blive nedsat. Er der tale om en af de bedre udbydere, så vil effekten for de fleste ikke være mærkbar. Men har du enten mange enheder på eller generelt en langsom forbindelse, så kan hastighedsnedsættelsen godt udgøre et mindre irritationsmoment.
Det er bestemt muligt at finde gratis løsninger derude, men det vil sjældent være en særlig god løsning. Du vil som regel opleve udfald ofte, og generelt få en langsom forbindelse. Har du valgt en rigtig skidt en af slagsen, kan du også være udsat for flere reklamer end ellers på forskellige hjemmesider.
